PISA 2025: hvad resultaterne måler, og hvad de ikke siger

Hvad PISA måler, og hvad det ikke måler

PISA vurderer 15-åriges evne til at bruge deres viden i virkelige situationer, ikke beherskelsen af de nationale læreplaner (det franske undervisningsministerium, september 2026). 2025-cyklussen handlede om naturfag.

Ifølge det franske undervisningsministerium deltog 6 501 15-årige elever på 302 tilfældigt udvalgte skoler. Resultaterne er kollektive: ingen elevkarakterer og ingen ranglister over lande. Pointene har konfidensintervaller: i naturfag kan Frankrigs 483 point ikke skelnes fra tolv OECD-landes; fjorten klarer sig bedre (DEPP, notat nr. 26.39, september 2026).

Frankrig: tre gennemsnitlige resultater, én nedadgående kurs

De tre franske resultater ligger tæt på OECD-gennemsnittet (482, 463 og 461), men hver har sin historie. Naturfag er næsten stabile siden 2022 (4 point mindre) og er faldet 12 point siden 2015. Matematik mister 16 point på tre år, efter 21 point mellem 2018 og 2022; læsning 18 point på tre år, efter 19 mellem 2018 og 2022 (DEPP, notat nr. 26.39 og 26.40).

Bevægelsen rækker ud over Frankrig: med et fast sæt på 24 OECD-lande er gennemsnittene faldet 11 point i naturfag, 26 i matematik og 31 i læsning siden 2015 (ministeriets pressemateriale). Det franske fald er hurtigere i matematik (16 point mod 9 siden 2022), med otte tabte placeringer ifølge ministeriet (pressemateriale).

Fordelingen forvrænges: 33 % af eleverne er under niveau 2 i læsning, 36 % i matematik, 26 % i naturfag; de stærkeste læsere falder fra 7 % til 4 % på tre år (DEPP, notat nr. 26.39 og 26.40).

Japan, Estland, Sydkorea, Canada: at sammenligne på betingelser

Fire systemer fører, over OECD-gennemsnittet i alle tre områder (point i naturfag, matematik og læsning; OECD, 8. september 2026):

OECD placerer de fire systemer blandt dem, der kombinerer præstationer, inklusion og svag vægt af social baggrund: under 10 % af variationen i naturfag forklares af socioøkonomisk status (OECD-rapport, bind I). Frankrig står i den modsatte ende, med 100 point mellem de mest og mindst privilegerede elever i naturfag, mod 85 i OECD-gennemsnit (DEPP, notat nr. 26.39).

Sammenligningen har fælder, som OECD dokumenterer: de fire lande taber også 12 til 17 point i læsning siden 2022; Canada bærer en stjerne på grund af en stikprøveforskel, og B-S-J-Z (Kina) med 597 point dækker fire provinser, ikke et land.

• Japan: 538, 525 og 503; 89 % på niveau 2 eller derover i naturfag.
• Estland: 527, 508 og 499; 13 % topresultater i matematik.
• Sydkorea: 526, 522 og 501; 23 % topresultater i matematik.
• Canada: 510, 485 og 490; 84 % på niveau 2 eller derover i naturfag.

Hvad et gennemsnit ikke siger

En pointsum er ikke ren evne. Indsats-termometeret giver 6,4 ud af 10 i Frankrig, mod 7,2 i OECD, og det hænger kun svagt sammen med resultatet: 450 point ved middel indsats i læsning, 447 ved høj (DEPP, notat nr. 26.40).

Konteksten vejer også: socioøkonomisk status forklarer 14 % af variationen i de franske naturfagsresultater, mod 12 % i OECD-gennemsnit (OECD's landenotat om Frankrig). Og OECD-gennemsnittet afhænger af afgrænsningen: læsningsfaldet siden 2015 er 28 point blandt de nuværende medlemmer, 31 med et fast sæt på 24 lande (OECD-rapport, bind I). Frankrig opfylder alle OECD's kvalitetskriterier (landenotat).

Hvad en skoleledelse kan bruge det til

PISA beskriver et system, ikke en skole. Tre signaler berører dog beslutninger, der træffes lokalt.

Læsning er den mest målbare front: en elev ud af tre under niveau 2 og i OECD et fald koncentreret om komplekse opgaver, som at veje flere kilder eller vurdere en information. De nationale test og placeringsprøven ved starten af det første år på gymnasiet følger disse færdigheder; ministeriets læselister, fra Toussaint-ferien 2026 (pressemateriale), giver en enkel støtte.

Skærme hører under skolens regelsæt: hvor telefonen er forbudt, falder den selvrapporterede forstyrrelse med omkring 13 % (OECD's landenotat om Frankrig), men kun 27 % af de franske elever går på en sådan skole, mod 49 % i gennemsnit. Loven udvider forbuddet til gymnasiet og kræver, at hver skoles projekt præciserer sine regler for digital brug (pressemateriale).

Kontakten til familierne: 49 % af de franske elever siger, at en forælder hver uge interesserer sig for, hvad de lærer, mod 58 % i OECD, og OECD forbinder den udveksling med 26 points forskel i naturfag ved sammenlignelig social baggrund (pressemateriale). PISA fastlægger den nationale ramme med et mål om at vinde 20 point inden 2029 (pressemateriale); beslutningerne bygger på lokale data.